Bliv medlem af Midtvendsyssel Veteranklub

Bliv medlem af Midtvendsyssel Veteranklub. Du behøver blot at udfylde nedenstående oplysninger og sende formularen.
Så er din indmeldelse igang .

Husk som minimum at skrive følgende oplysninger i din henvendelse:

  • Navn
  • Adresse
  • Mail adresse
  • Telefonnummer
  • Bil/køretøj model og årgang, og vedhæft meget gerne et foto af dit køretøj

Herefter vil du modtage en mail med oplysninger om betalingsmuligheder som kontonummer og/eller MobilePay til indbetaling af kontingent. Når kontingentet er betalt er medlemskabet i gang.

Årligt medlemskab koster kr. 300,- og gælder for hele husstanden.
Kontingentperioden er gældende fra 1. Januar til 31. December

Som medlem kan du bl.a. tegne en god og billig Veteranforsikring.

Ja tak. Jeg vil gerne være medlem af Midtvendsyssel Veteranklub:






    Bliv medlem af Midtvendsyssel Veteranklub

    Veteranbiler og andre klassiske køretøjer.

    Der er mange gode grunde til at vi siger: Bliv medlem af Midtvendsyssel Veteranklub (MVVK). Klubben henvender sig til alle som ejer eller har interesse for veteranbiler og andre klassiske køretøjer af alle slags, samt relaterede effekter indenfor området transport og teknik. Mange af vores medlemmer har også knallerter og traktorer, eller andre former for aldrende køretøjer.

    Klubben råder over egne lokaler hvor vi afholder klubaftener, veterantræf, aftener med foredrag og mange andre events i løbet af året.

    For os i MVVK er det vigtigt at styrke det sociale omkring veteranhobbyen, og vi lægger stor vægt på at hele familien kan deltage. Vi arrangerer bl.a. forskellige ture for både 2 – 3 & 4 hjulede veterankøretøjer igennem hele sommeren, hvor vi bl.a. kører ud i naturen og drikker vores medbragte kaffe, eller besøger forskellige seværdigheder, samt deltager i kulturelle arrangementer og meget andet.

    Som medlem i MVVK har du mulighed for at møde mange ligesindede med samme interesse. Nogle kan hjælpe med at skaffe reservedele, litteratur, svare på tekniske spørgsmål eller mange andre ting som kan være nyttige for at vedligeholde eller reparere dit veterankøretøj.

    Hvis du gerne vil møde os inden du beslutter dig for et medlemskab, er du meget velkommen til at besøge os på vores adresse som er Gerdsvej 1, 9700 Brønderslev, hvor der i vinterhalvåret er klubaften hver torsdag, og fra Maj til September arrangerer vi køreture i vores veteranbiler på torsdag aftener i alle ulige uger.